Træningsnyt: Nu kan vi igen mødes samlet.

Da forsamlingsforbuddet nu er hævet til 75 personer udendørs, har bestyrelsen efter aftale med trænerteamet, valgt at genoptage den klassiske Valbyløbertræning tirsdag og lørdag. Det betyder, at vi starter med fælles velkomst derefter præsentation af alle holdenes løbetilbud og til sidst fælles statisk opvarmning. Derefter går man ud til de respektive gå- og løbehold.

De kommende uger vil vi forsøge at gennemføre tirsdags- og lørdagstræning uden tilmelding. 

Torsdagstræningen i Søndermarken vil dog fortsat være med tilmelding via Facebook, ligesom der vil være begrænsede antal pladser. 

Generelle krav til afvikling af løbetræning og procedure i tilfælde af Covid-19 symptomer .

Vi skal overholde det gældende forsamlingsforbud på 75 personer udendørs og så vidt muligt holde 2 meters afstand samt undgå ansigt-til-ansigt kontakt. Vi skal fortsat være særlig opmærksomme på håndhygiejne. Host og nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde. Hvis du oplever symptomer på Covid-19 skal du blive hjemme. I tilfælde af positiv Covid-19 test bedes du kontakte Valbyløbernes formand Pia Tonnesen på tlf. 22 64 46 31 så vi kan kontakte medlemmer, der kunne have været udsat for en smitterisiko i forbindelse med træning i Valbyløberne. Vi vil selvfølgelig overholde GDPR og ikke nævne hvem den smittede er, med mindre den pågældende har givet tilsagn. 

https://www.coronasmitte.dk/

Vi glæder os til at se jer til løbetræning med afstand og godt humør.