Nye corona-regler

Fra tirsdag 27.oktober betyder de nye regler med krav om mundbind på alle offentlige tilgængelige indendørs steder, at alle møder til træning udendørs foran Prøvehallen.

Skærpelsen af forsamlingsreglerne betyder ,at den fælles opvarming afskaffes, og at vi kun må løbe i grupper på max 10 personer fordelt således:

Gruppe Løbehold Mødested
A Slow Fox – gruppe af max. 10 personer Mødes ved punkt A ved indgangen til
Spinderiet  
B Run for Fun -gruppe af max 10 løbere Mødes på plads B foran Prøvehallen længst mod Spinderiet  
C Run for Fun -gruppe af max. 10 løbere Mødes på plads C foran Prøvehallens
trappetårn. 
D Fællesskabet – gruppe af max. 10 løbere Mødes på plads D foran Jysk.  
E Fællesskabet- gruppe af max. 10 løbere Mødes på plads E foran indgangen til
Valby skole.  

Tirsdagstræningen

Trænerne vil forsøge at følge den nuværende plan for tirsdagstræningen. Der vil inden løb være kort statisk opvarmning og første del af turen vil være i opvarmningstempo. Men da en opsplitning i mindre hold kræver flere trænere, så regner vi med jeres forståelse og tålmodighed, hvis der kommer ændringer hen ad vejen. Træningsplanen for holdene kan findes på Valbyløbernes hjemmeside.

Torsdagstræningen – nu med tilmelding.

Der vil fortsat være torsdagstræning med Arre i Søndermarken kl. 18.00. Man skal bare tilmelde sig på Valbyløberens Facebookside, så vi sikrer max 10 deltagere. I tilfælde af, at man ikke har Facebook, vil vi anbefale af få hjælp til tilmelding fra løbemakkere.

Lørdagstræning

Lørdagstræningen følger som udgangspunkt også det nuværende program og starter ligesom om tirsdagen med kort statisk opvarmning.

Generelle krav til afvikling af løbetræning

D.d. er Dansk Idræts Forbund og Sundhedsstyrelsens krav til afvikling af udendørs idrætsaktiviteter uden kropskontakt at:

  • Vi ikke samles flere end 10 personer og
  • Vi holder en afstand på 1 meter til hinanden og andre vi møder på vores løbeture.
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne. Host og nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde
  • At man holder sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, muskelømhed og hoste

Covid-19 symptomer

Hvis du oplever symptomer på Covid-19 skal du blive hjemme. I tilfælde af positiv Covid-19 test bedes du kontakte Valbyløbernes formand Pia Tonnesen på tlf. 22 64 46 31 så vi kan kontakte medlemmer, der kunne have været udsat for en smitterisiko i forbindelse med træning i Valbyløberne. Vi vil selvfølgelig overholde GDPR og ikke nævne hvem den smittede er, med mindre den pågældende har givet tilsagn.