Berlin Marathon skulle være en kæmpe oplevelse med 40.000 løbere, mange tilskuere (især danske) langs ruten, god flad rute og ofte fint vejr. Så jeg besluttede at mit andet marathon skulle foregå der, hvis altså jeg kunne få et startnummer i lodtrækningen.

  1. December. 2015 jeg fik mail med beskeden: You are a winner!
    Dear Camilla Andersen, 
    It’s time! We are happy to share the good news with you that your name was drawn to receive a starting spot for the 43rd BMW BERLIN MARATHON!

Yes så var den i vinkel.

1-2-3 så var flybilletter bestilt og hotel booket takket været de erfarne ‘Berlin marathon Valbyløbere’ som også var så heldige at skulle deltage.

Tiden fløj afsted og så var det afgang til Berlin 23. september sammen med de 3 andre Valbyløbere Bibi, Christian og Johnny. Ankom til Berlin i solskin og fik lagt bagagen af på hotellet som lå tæt på start og målområdet. Fik inspiceret lidt af ruten og startområdet og musene begyndte at løbe lidt stærkere i maven. Startnummeret skulle hentes på expo’en og en Erdinger weissbier alcoholfrei blev også nydt. Til aften fandt vi en rigtig hyggelig restaurant hvor vi fik lækker mad. Vi gik tidligt til ro, da vi skulle være friske til breakfast run næste morgen. Breakfast run er et løb for deltagerne på en 5-6 km hvor man slutter inde på det Olympiske stadion. Efterfølgende er der forskellig slags forplejning man kan nyde udenfor på græsset.

Morgenmaden blev indtaget og lige pludselig stod Samir og Jakob Skipper (tidligere Valbyløber) foran os. Uden at sige noget havde de tilmeldt sig og holdt det hemmeligt for at kunne overraske os. Det må man sige vi blev.

Startskuddet lød til breakfast run og løbere for forskellige nationaliteter flashede deres flag, mange havde klædt sig ud eller fundet på noget andet spas til løbet, der foregik i moderat tempo. Her stødte vi også på Marianne Spanggaard, iklædt Dannebrog, som også skulle løbe Berlin Marathon bare i andet regi. Kaffe, frugt, rosinbolle m.m. blev indtaget på græsset i strålende solskinsvejr og det kunne ikke være bedre.

Berlins gader er spærret af i flere dage og lørdag testes marathonruten af med Inliners. Jeg skal da lige love for, at der var fart på da de kom forbi.  Det var helt så håret stod tilbage  og vildt at opleve. Aftensmaden blev indtaget på en Italiensk restaurant lige overfor hotellet. Nerver, tøj og udstyr til den store dag skulle gøres klar og en god nats søvn var i vente.

Kl 6 søndag morgen blev morgenmaden indtaget sammen med resten af hotellets løbere. Bananer, brød og andet kulhydratrigt mad skulle fylde vores depoter op så vi var gearet til de 42.2 km.

Vel ankommet til startområdet, som nu tog sig helt anderledes ud end fredag og lørdag, blev vi lukket ind i mylderet af marathonløbere. Bagagen blev afleveret, der blev tisset af og så stod man der i start blok G og ventede på at blive sat i gang. Der kom styr på mine nerver og jeg glædede mig bare til at komme af sted på de 42.2 km.  Starten gik og så var vi i gang. Selvom vejene er meget brede er der så mange løbere på ruten at det er svært at holde en stabilt tempo. Men det fremad og forventningerne om at der skulle være mange danske tilskuere ude på ruten holdt stik.” Hey kom så Danmark, det ser godt ud” og lignende råb ude fra tilskuerne var fedt og giver lige et skud energi mere. Målet nærmede sig og det var stort at løbe under Brandenburger Tor og 200 meter længere fremme krydse målstregen i solskin. Jeg var glad for, at der lå et lille slør af skyer over solen det meste af tiden og at det først var til sidst at de blev brændt af. En stor medalje om halsen, en kold Erdinger (stadig alcoholfrei), solskin og i selskab med de skønneste mennesker var en dejlig afslutning efter løbet. Festmiddagen bestod af wienerschnitzel og en stooor øl på en hyggelig Biergarten.  Og der blev vist indtaget et par stykker mere i løbet af aftnen.. Dagen derpå må jeg nok indrømme, at jeg var lidt ramt både af løb og alkohol, og måtte lave en Maude efter morgenmaden. Vi checkede ud og nød de sidste timer i Berlin med en bådtur på floden Spree i solskinnet og et par kolde øl (og cola..) inden vi skulle ud til lufthavnen.

Her, to uger efter, tænker jeg stadig meget på den begivenhedsrige weekend i Berlin og må indrømme at det var rart, at være af sted med nogle der har løbet Berlin Marathon før. Jeg skulle ikke bekymre mig om hvordan jeg kom frem og tilbage til de forskellige steder og det føltes virkelig som luksus.

Tak til Bibi, Christian og Johnny for nogle super dage i Berlin og at I var med til at gøre det til en super fed oplevelse som første gangs løber i Berlins gader. Det kan kun anbefales ☺

Camilla Andersen

massivt-bevogtet-bellevue-slot olympiske-stadion-breakfast-run_1 paa-vej-til-breakfastrun breakfastrun inliners breakfast-run-1kanalrundfart-med-rejsekammerater