Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Hannover 2019

6. april 2019 @ 00:00 - 8. april 2019 @ 00:00

Første weekend i april er lig med tur til Hannover. Det er det i hvert fald blevet efterhånden for mange Valbyløbere og i 2018 var vi i alt 28 løbere.

I 2019 er det weekenden d. 6-8. april der skal reserveres til en hyggelig løbeudflugt. Vi har forhåndsreserveret i alt 37 sengepladser i det centrale Hannover: 16 enkeltværelser, 10 dobbeltværelser og 1 trippelværelse. Hotellet ligger kun ca 500 m fra start- og mål.

Hannover er ideel som klubtur: dels er der flere distancer, (hel og halvmaraton, 10 km samt maraton som stafet), dels er det prismæssigt et af de mest overkommelige løbe-arrangementer. Og Hannover er ikke større end at der er nemt at finde sammen, før og efter løb og undervejs.

Transport og tilmelding til turen

Vi kører derned i bil – en tur på knap 6 timer – med afrejse lørdag morgen og retur mandag.  Med andre ord er vi afhængige af at der er flere der har mulighed for at stille bil til rådighed. Dem der stiller bil til rådighed vil naturligvis få sine omkostninger dækket.

Tilmeld dig nedenfor inden d. 1. januar og indbetal samtidigt 600 kr i depositum. Vi regner med at de 600 kr dækker omkostninger for transport og morgenmad på færgen. Efter d. 1 januar vil det være muligt at tilmelde sig, men vi tager forbehold for prisen på 600 kr.

Tilmeld dig til Valbyløbernes tur 

Tilmelding til løbet

Vi har lavet en aftale med Hannover Marathon om en rabat tilmelding hvor du får 10% rabat på selve løbsregistreringen. På tilmeldingslinket til turen får du link og logininformationer.

Når du har registreret dig så indbetaler du dit samlede beløb i danske kroner til Valbyløberne til foreningens kontonr:
Reg: 1551 Konto: 10748461.  Du kan også bruge Mobile Pay på følgende nummer: 53470

Vi skal have din indbetaling forløbsregistrering senest d. 30. december. (Efter 1. januar stiger priserne)

Priserne er omregnet til dansk valuta nedenfor:
marathon-hannover

  • helmaraton – 380 kr
  • halvmaraton – 260 kr
  • 10 km – 130 kr
  • 10 km gang – 60 kr
  • stafet (hold med 2 – 6 deltagere) – 540 for hele holdet som bliver fordelt på antal deltagere. Bemærk at hvis du vil være med på et stafethold så skal du ikke selv registere din tilmelding men gøre det i tilmeldingen til Valbyløbernes tur.

Leje af chip – 45 kr
T-shirt – 190 kr

Bemærk at startgebyrene stiger med ca 15 – 30 kr efter d. 1 januar. I midten af februar stiger priserne et hak mere.

Det er muligt at ændre i din tilmelding inden februar. Skriv i givet fald til bibi.overmyr@gmail.com

Hotel og mad

Betaling for hotellet foregår individuelt ved check-out. Hotelpriser ifølge vores tilbud:cityhotelthuringer

  • Enkeltværelse – 63,50 euro pr nat
  • Dobbeltværelse – 98 euro pr nat
  • Trippelværelse – 120 euro pr nat

Cityhotel Thüringer Hof Hannover

ligger i hjertet af Hannover og er i gåafstand fra Det Gamle RådhusMarktkirche og Det nye rådhus (som er start og mål for løbet) og 200 meter fra ligger Valbyløbernes samlingssted – Bavarium – som er en hyggelig Biergarten.

Både lørdag og søndag aften bestiller vi restaurant til hele gruppen: om lørdagen står menuen på pasta og lignende, hvorimod vi giver den mere gas med en 3-retters menu om søndagen efter vel overstået løbe-gerning. Betaling for mad er på egen regning.

Har du spørgsmål så skriv til Bibi på:  bibi.overmyr@gmail.com

Detaljer

Start:
6. april 2019 @ 00:00
Slut:
8. april 2019 @ 00:00